Skriv en synopsis (og resten af din indsendelse til forlaget)

Når du sender en roman til et dansk forlag, sender du som regel en indsendelsespakke: et følgebrev, en synopsis og manuskriptet eller de første kapitler, alt efter hvad forlaget beder om. Hver del besvarer et andet spørgsmål. Følgebrevet spørger, om præmissen fanger, synopsen, om historien holder, og siderne, om du kan skrive.

Mange forfattere synes, at synopsen er sværere end selve romanen, og det er forståeligt: et par hundrede sider skal blive til en eller to. Med en klar struktur er det langt mere overkommeligt, end det ser ud.

Hvad en synopsis skal bruges til

En synopsis er ikke reklametekst og ikke en bagsidetekst. Den er et arbejdsdokument til fagfolk, der skal vide, om dit plot hænger sammen, og om bogen passer til deres udgivelser. Derfor afslører den slutningen. En redaktør vil se, at historien lander, ikke holdes hen i spænding.

Sådan bygger du din synopsis op

Der findes ikke ét påbudt format, men der er en form, redaktører genkender. Følg hovedpersonen gennem historien i rækkefølge, og lad årsag og virkning bære læseren fra det ene vendepunkt til det næste.

Skriv i nutid og i tredje person, også selvom din roman er fortalt i datid eller i jeg-form. Mange fremhæver en persons navn første gang, det nævnes, fx med versaler, så læseren lettere holder styr på persongalleriet. Begræns dig til hovedhandlingen og de personer, der driver den; sidehandlinger hører kun med, hvis de betyder noget for slutningen.

Føles selve plottet stadig vaklende, hjælper det at træde et skridt tilbage til hvad et plot er, og hvordan det virker. At skrive en synopsis afslører svagheder, og derfor skriver nogle forfattere den allerede under revisionen.

Hvor lang skal en synopsis være?

Det mest almindelige er en til to sider, cirka 500 til 800 ord. Nogle forlag ønsker mere. Følg altid forlagets retningslinjer for indsendelse; angiver de en længde, så hold dig præcis til den. En kort, klar synopsis virker mere sikker end en lang, der genfortæller hver scene.

• For lang: hvert kapitel resumeret, bipersoner med deres egne afsnit.
• For vag: »Til sidst må hun træffe et valg« uden at sige, hvad valget er.
• For sælgende: superlativer, retoriske spørgsmål, sammenligninger med internationale bestsellere.
• Tilpas: årsag og virkning er tydelige, og hver navngiven person har en opgave.

Følgebrevet

Følgebrevet er det første, redaktøren læser, og det bør kunne være på én side. Det præsenterer din bog, fortæller kort, hvem du er, og viser, at du har valgt netop dette forlag med omtanke. Nogle forlag ønsker også et kort handlingsresumé i selve brevet; læs, hvad der står i deres vejledning.

1. Skriv til den relevante redaktion eller redaktør, hvis forlaget oplyser et navn; aldrig »Kære forlag«, hvis du kan undgå det
2. En krog: en eller to sætninger, der fanger præmissen
3. Et kort præsentationsafsnit: hovedperson, mål, forhindring, indsats
4. Titel, genre, målgruppe, omfang i normalsider eller ord og en eller to nyere sammenlignelige titler
5. En kort biografi: tidligere udgivelser, priser eller relevant faglig viden, hvis du har dem
6. En høflig afslutning, der nævner, hvad du har vedlagt, og dine kontaktoplysninger

Prøvekapitler og manuskript

Siderne viser, om du kan skrive. Prøvekapitler begynder altid ved bogens begyndelse, aldrig med din yndlingsscene. Mange danske forlag vil have hele det færdige manuskript til skønlitteratur, andre de første kapitler; følg deres anvisning. Medmindre andet er oplyst, sætter du dem op i en rolig manuskriptopsætning.

Almindelige fejl, og hvordan du undgår dem

De fleste afslag skyldes historien, ikke papirerne. En svag pakke kan dog forhindre en redaktør i nogensinde at se på historien. Disse fejl er lette at få øje på, når du træder et skridt tilbage:

• At ignorere retningslinjerne. Sender du en synopsis på ti sider, når der blev bedt om to, fortæller du redaktøren, at du ikke har læst dem.
• For mange navne. Nævn kun de personer, der driver plottet. Beskriv alle andre ved deres rolle, som »hendes redaktør« eller »politikommissæren«.
• Tema i stedet for begivenheder. Sætninger om skyld, kærlighed eller identitet kan ikke erstatte det, der sker. Vis begivenhederne, så kommer temaet til syne.
• Første bind i en serie uden slutning. Første bog i en planlagt serie skal stadig have en afsluttet bue. Nævn seriepotentialet i én linje i følgebrevet.
• Forkerte sammenligninger. Vælg nyere titler i din kategori, ikke klassikere eller verdensomspændende bestsellere. Sammenligningerne viser, hvor din bog står på hylden, ikke hvor stor en succes du håber på.
• Masseudsendelser. Et brev, der tydeligvis er sendt til alle, bliver sjældent læst grundigt. Sender du til flere forlag på én gang, så vær åben om det, hvis forlaget spørger.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en synopsis afsløre slutningen?

Ja. Forlaget skal kunne vurdere, om historien virker. En synopsis, der holder slutningen tilbage, giver indtryk af, at du ikke selv har løst den.

Hvor lang skal en synopsis være?

De fleste forlag ønsker en til to sider. Følg det enkelte forlags retningslinjer nøje; angiver de en længde, er det den længde.

Kan jeg indsende, før min roman er færdig?

Til skønlitteratur, og især til en debut, forventer forlagene et færdigt, revideret manuskript. Faglitteratur fungerer anderledes: her kan en projektbeskrivelse, en synopsis og et prøvekapitel ofte være nok til en første henvendelse.